Walking tours, Operahuset og botanisk have

1. november

Vi vågnede til en overskyet dag og vi havde overvejet hvad vi ville se i Sydney og Christoffer havde yderligere input fra flere studiekammerater.

I Sydney og Melbourne findes ”Walking tour” (www.imfree.com.au) det er gratis guides som man her i Sydney kan møde med Town Hall 10.30 og igen kl. 14.00. Det er gratis at deltage, men når turen er færdig bliver man opfordret til at betale det man synes det har været værd.

Vores guide var den kvinde som havde startet firmaet, da hun brænder for at fortælle om byen. Da vi var samlet ved Town hall var vi ca. 50, som gerne ville med, så der blev tilkaldt endnu en guide og vi blev delt op i 2 hold og vi gik videre med Justine.

Hun fortale brændende om byens historie. England sendt 11 skibe med forbrydere og fattige til Sydney, da der var overfyldt i de engelske fængsler på den amerikanske frihedskrig. Normalt blev fanger nemlig sendt til Amerika. Det var jo ikke folk som var vant til at lave noget og i flokken var der ikke en eneste landmand, så der har været hårdt, at få mad og få gang i samfundet.

Familier blev også sendt herned med løftet om gratis jord, de havde solgt alt og brugt deres livs opsparing på rejsen. De blev skuffede ved ankomsten, men havde ikke råd til at rejse hjem og måtte kæmpe for at overleve.

Vi gik rundt i byen og fik fortalt mange spændende ting. I mange år var valutaen i området rom, som der blev drukket meget af og de fik arbejderne til at komme næste dag, for rommen var drukket. På et tidspunkt mente byens grund grundlægger Sydney, at der manglede et hospital, så han bad det gamle land om penge, men fik et blankt afslag. Meningen var jo at de selv skulle klare sig!! Sydney besluttede at give nogle rigmænd licens til at sælge rom mod at give donationer til at bygge hospitalet for.

Der var byliggestole

Vi lytter

En side af byen

Et gammelt ur og ved hvert hele klokkeslag blev en navngiven (men glemt) konge halshugget

Mindegade for uddøde fuglearter, navnet på arterne stod i fliser i gaden.

Pause

Model ad Sydney under vand

Vi lytter til vores guide foran Sydneys ældste hus

Sidste stop på turen var Operahuset i Sydney, hvor hun også fortalte historien om udskrivelsen af konkurrencen, som Jørgen Utzon vandt, selvom han ikke helt vidste hvordan de smukke skaller skulle udføres.  Efter 10 år sluttede samarbejdet på grund af uoverensstemmelser og Utzon rejste hjem med sin familie. Budgettet var overskredet og Operahuset var stadig ikke færdigt. Operahuset blev bygget færdigt, at nogle andre arkitekter, som brugte 3 gange så mange penge som hidtil. Utzon var stadig i unåde og var ikke til stede ved indvielsen og blev slet ikke nævnt.

Man kunne høre at der er blandede følelser omkring Operahuset. Det koster mange penge årligt at vedligeholde, blandt for at bibeholde den hvide farve samtidigt med at det er en attraktion. Operahuset bruges også til demonstrationer. På et tidspunkt var en mand kravlet op på det øverste sejl med en stor bøtte rød industrimaling. Han skrev med store bogstaver på det hvide sejl: NO WAR. Han blev fanget og dømt til at betale omkostningerne for rengøringen, som løb op i 150.000 AUD.

Pengene tjente han på at sælge små modeller af Operahuset med påmalet NO WAR. De blev solgt for 100 AUD pr. stk. Vi gik op og så Operahuset

Sydney har også en flot Botanisk have, som vi også gik og nød. Den var stor med smukke planter, men blev også brugt som jeg kender det fra Botanisk have i Aarhus. Det kan jeg så godt lide.

Så var vi ved at være hjemme ved hotellet, men det var jo ferie og vi faldt over et pub-lignende sted som hed Edinburgh Castle, her gik vi ind og nød nogle fadøl og Pepsi Max alt i mens vi snakkede om alt muligt.

Vi spiste på en kinesisk restaurant. Jeg er ikke god til stærk mad og kan IKKE lide koriander og der var koriander I rigtigt meget. Christoffer og jeg bestilte det samme, blot skulle min sovs serveres separat. Det blev den også, men vores retter så meget forskellige ud J