Turen til Las Vegas

”Billede af regn og strik” - kommer

Kl. 6.30 startede vi fra Egå og lørdag er en dejlig dag, at køre til København, der er ikke så meget trafik, så vi ankom i god ro og orden og havde fin tid til at fumle med de forskellige maskiner til bagage drop m.v. Så gik det videre til de forskellige tjek og vi kom fint igennem security – strikketøjet var sikret.

Selvom man er i god tid, forsvinder tiden i sådan en lufthavn og inden vi fik set os om gik vi ombord. Vi fløj med SAS og havde egentlige fine pladser, men flyet var slidt. Mit sæde virkede ikke, når man lagde ryglænet ned blev det der ikke. Så det var glædeligt at læse at i 2016 ville indmaden blive udskiftet. Ellers var forplejningen fin og personalet hjælpsomme og venlige.

Da vi var landet i Washington, skulle vi vente lidt, der skulle ryddes sne ved gaten!! Sidst vi var i Washington var der 42 grader.

Vi var checket indtil Las Vegas via Washington, så vi havde bare forventet at vi skulle fra det ene fly og videre til den næste gate. Men nej vi skulle selvfølgelig igennem grænsekontrollen og vi var mange da der skulle ind i USA, så køen var lang og langt de fleste begyndte at bekymre sig om deres ”connecting flight”  - også os. Ydermere skulle al bagage af flyet så det kunne blive kontrolleret af US costums.

Tiden fløj og der var ingen ure og ingen oversigter over afgangene. Da vi var kommet igennem grænsekontrollen vidste vi ikke rigtig hvad vi skulle gøre, men vi kunne se at vores connecting flight var afgået og vi stillede os i kø ved Kundeservice for SAS og United og ventede og bekymrede os for hvornår næste fly afgik til Las Vegas.

Held i uheld: Vores afgang var forsinket, så i stedet for at afgå 17.35 skulle den først afgå kl. 21.00! Da vi sad i gaten kunne vi høre, at det var på mangel på personale, en ny pilot var kaldt ind. Igen løb vi ind følgerne af vintervejr – flyet skulle bl.a. afises!

Men til sidst kom vi afsted, det var faktisk et dejligt fly og det lykkedes os at småsove, men vi havde også været afsted over 24 timer…

Så fik vi hentet bagage og kørte med diverse trolleybusser til AVIS hvor vi fik en hvid Lincoln – jeg synes jeg kunne ane bilsmilet. Resten af turen gik fint og vi fandt vores hotel, hvor vi checkede ind på det dejligste værelse.

Note to myself: Selvom man flyver mod varmen betyder det også noget hvor man mellemlander.

Jeg var bekymret for hjemturen, så jeg blev glad da Lars mindede mig om at vi skulle flyve hjem over San Francisco – der er der vel ikke sne?!